Hverdagen i dagpleje hos mig

Hverdagen

 hos mig........

 
Mit mål med dagplejen er at skabe et trygt sted, hvor der er rart at komme både for børn og forældre.
 
Det er trygt for børnene at møde den samme voksne hver dag, og den samme lille gruppe børn.
 
Jeg tilbyder stabile rammer og rutiner.
 
Jeg er selv et meget roligt og tålmodigt menneske.
 
Jeg lægger vægt på frisk luft og sund kost.
 
Jeg synes det er vigtigt at lære børnene sociale færdigheder, så de bliver gode til at omgås andre børn.
 
Jeg synger gerne med børnene. Vi hører ofte musik.
 
Jeg læser gerne bøger.
 
Hos mig er børnene i centrum. Hverdagen foregår på deres præmisser.

Jeg ønsker at have et åbent og ærligt samarbejde med forældrene.
 
Der bliver ikke  røget i mit hjem i åbningstiden.
 
Hos mig kan man godt aflevere sit barn efter kl. 9, også selvom vi skal ud og gå. Så aftaler vi bare, hvor barnet skal afleveres henne.
 
Måltider
Jeg tilbyder morgenmad til børn, der kommer før ca. halv otte. Det kan være havregrød, yoghurt, cornflakes eller evt hvad barnet plejer at spise til morgenmad.
 
Vi spiser formiddagsmad ved 9 tiden. Det kan være brød, boller, knækbrød og oftest får vi også noget frugt.
 
Vi spiser frokost ca 11 - 11.30. Det er som regel rugbrød med f.eks leverpostej, makrel, torskerogn, æg, ost, forskelligt pålæg.  Vi drikker mælk til.
 
Efter middagssøvnen får vi igen boller/brød og frugt og vand.
 
 
Jeg sørger for:
Barnevogn til at sove i. (Hvis man hellere vil have sin egen med, er det også fint).
 
Skiftetøjet kan ligge hos mig hele tiden.
 
Engangsvaskeklude.
 
Solcreme
 
Forældrene sørger for:
 
Skiftetøj fra inderst til yderst.
 
Bleer.
 
Sutter evt. sovedyr.
 
Dyner.
 
Godkendt sele .
 
Evt. cremer